|
|
Anmeldelse:
DANNELSESREJSE på ophavet i en historisk brydningstid
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 24. februar 2017.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
LISE MUUSMANN: "Jakobs Rejse".
Fuzzy Press.
Udgivet 22. juli 2016.
Omfang: 404 sider. Pris: kr. 379,95.
KAN KØBES HER.
LITTERATUR/SPANSK:
Lise Muusmann har skrevet en interessant historisk roman, hvor læseren følger en ung adelsmands søgen efter sin voksenidentitet
i de tumultariske år, hvor reformationen holdt sit indtog i Danmark.
Forfatterens fremstilling kan minde om den måde, hvorpå Johan Skjoldborg i sin bog Martin Luther lader historiske
figurer materialisere sig i romanform, med klar adresse til Danmark og den danske historie.
Et vigtigt stykke danmarkshistorie er hermed formidlet på en anderledes forfriskende facon.
Tidsskriftet
Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder Lise Muusmann her.
Vedkommende og nuanceret historiefortælling
året er 1529, hvor den 17-årige Jakob drager ud fra sit fødehjem, hovedgården "Degnmark" i Nordjylland,
umiddelbart efter at han har mistet begge sine forældre med få måneders mellemrum. Han overlader den daglige drift af
gården til en betroet medarbejder, hvorefter han drager sydpå, uden noget klart mål for sin færden. Snart møder han den
frafaldne munk Martin, der har forladt sit kloster i Sydtyskland, samtidig med at han har opgivet sin katolske tro. Munken Martin havde
nemlig mødt Martin Luther og havde også været involveret i den blodige bondeopstand, som prægede tiden efter, at Luther havde opslået
sine 95 teser på kirkeporten i Wittenberg.
Jakob har lovet sin far at holde fast ved de gamle sæder, herunder den katolske tro, så han kommer
hurtigt i konflikt med de synspunkter, som Martin repræsenterer. Med den tidligere munk som dynamo føres
Jakob vidt omkring på vejen sydover. Sammen med Martin må han flygte fra den krigeriske bisp Kristoffer,
der er klar over, at den frafaldne munk udgør en reel trussel mod hans position som katolsk overhoved:
'Siger,' udbrød Martin fornærmet.
'Jeg råber det ud til alle verdens hjørner. Bispen her på egnen kender intet til Gud, kan jeg forsikre dig.
Men han kender alt til det at eje jordisk gods. Det har vel ikke noget med Gud at gøre, vel?'
Under flugten fra bisp Kristoffer får de hjælp af nonnen Elisabeth, der har et videre udsyn end man umiddelbart skulle tro.
På deres videre færd overnatter de hos en bogtrykker, der forærer Jakob et eksemplar af den danske udgave af Det nye Testamente,
som han netop har publiceret. Med denne bog får Jakob mulighed for at åbne op til Bibelens verden, der hidtil kun havde været tilgængelig
for dem, der kunne latin. De to følgesvende får blandt meget andet også tid til at komme omkring en alkymist og fritænker, som Martin
har kendt fra tidligere.
Gåden Martin
Det bliver mere og mere til en flugt for de to, idet Martin har det med at rode sig ind i skærmydsler, og måske også det, der er værre.
Jakob spekulerer på, hvad Martin reelt har på sin samvittighed, hvad han tidligere har været involveret i: Mordbrand? Voldtægt? Tyveri?
Som læser følger man mere og mere spændt, hvad denne frafaldne munk egentlig står for, og hvad han har bedrevet. Han er et brushoved,
men som regel lykkes det Jakob at redde ham ud af problemerne.
Da de ankommer til Ribe, har de lokale bønder netop fordrevet munkene fra klosteret ved kirken, og nu får Jakob og Martin følge af en
fordrevet munk samt en protestantisk prædikant. Spændingerne mellem de fire er mærkbare, men samtidig er deres indbyrdes forhold med
til at illustrere de historiske forhold omkring standpunkter i overgangen fra katolicisme til protestantisk tro.
Martin bliver aldrig fuldstændig udredet, hverken af Jakob eller andre, hvilket et godt for handlingsforløbet. Det bevarer en dynamik og
uforudsigelighed, der passer til de spørgsmål, som Jakob tumler med i sin modningsproces.
Sex som symbolik
Romanen leger med billedsprog og symbolik, men ind imellem bliver det en smule for didaktisk,
specielt der, hvor Martin fornøjer sig med forskellige kvindemennesker på deres færden sydover gennem Danmark
og åbner op for, at Jakob også kan gøre sig nogle erfaringer. Ganske vist peger dette motiv ind til Jakobs
uerfarenhed og mulige drømme, men det bliver lidt for skematisk indlagt i plottet, som en illustration af tanker, følelser
og drifter, der henhører på det mere overordnede plan. Den tilhørende symbolik er lige lovlig plump sine steder:
Han tyggede på det blodige kød og drømte sig med et sultent blik til mere kød. Kvindekød.
Et besøg i et bordel på et nedlagt kloster får Martin også indlagt som led i dannelsen af Jakob,
der lærer lidt om bier og blomster gennem den smukke Amanda, der "tager sig pænt af Jakob".
Mere overbevisende og virksom er til gengæld fremstillingen af, hvordan alkymistens datter, Susanne Bahn, forstår at appellere til
Jakobs indre jeg, uden at der skal bruges helt så 'kontante' virkemidler.
Gæring og afklaring
Efterhånden når de fire følgesvende ned mod byen Slesvig, hvor der også er uro og oprør
blandt menigmand, anført af en lokal protestantisk prædikant. Vi bliver sammen med de fire vidner til,
hvordan situationen glider ud af kontrol for den protestantiske prædikant og anfører af den lokale bondeflok.
Grovhed og dyrisk adfærd tager over i rydningen af klosteret, men belært af erfaringen sørger Martin for, at de kommer væk,
før det for alvor går løs og de måske selv bliver revet ind i opgøret.
De søger nu ind på et forladt kloster, hvor de finder en tilbagebleven nonne, der er døden nær af sult og udmattelse,
efter at lokale bønder har fordrevet alle de øvrige, medens det er lykkedes hende at gemme sig i sit lønkammer.
Hun dør mellem hænderne på dem, endnu et offer for de voldsomme begivenheder, der udspiller sig i denne forandringens tid.
Martin bliver mere og mere følelsesmæssigt ude af balance, idet han hele tiden skændes med den fordrevne munk fra Ribe.
Han ender med i affekt at kvæle munken, og her slutter eventyret. Alle vender næsen hjemefter, drager mod nord. Jakob er afklaret i
sine holdninger til troen, og Martin angrer oprigtigt, hvad han har gjort, idet han formulerer sine følelser i en art pietetsudbrud,
da han kommer til at tænke på den nonne, som tidligere har reddet dem fra bisp Kristoffer:
Martins ansigt var formørket. øjnene lignede et par kulstykker. Hans mundvige vendte nedad (...)
'Den gode nonne Elisabeth,' hviskede Martin og greb om en hvid lilje. 'Tænk om nogen har gjort hende fortræd'
Fortælling eller beretning?
Fremstillingen i romanen lider noget under, at der fortælles for meget. Læseren kan også selv drage slutninger:
Martin sendte Jakob et blik, der viste hans afsky.
Jakob fik straks et fornærmet udtryk i det unge ansigt. Han gumlede løs på maden med en misfornøjet mine.
'Du fornærmer også mig, når du taler grimt om katolikker og den sande tro.
Hvorfor er du så sur på kirkens sjælemesser? Det hjælper både de levende og de døde.'
Han flyttede sig fornærmet ud på afsatsen og så utilnærmelig ud.
Det ville være ønskeligt at Lise Muusmann anvendte beretningens form, hvilket den gode dynamik i fortællingen i forvejen skaber et grundlag for.
Den levendegjorte historie
Romanens hovedstyrke ligger i, at den formidler en vigtig
historisk overgangstid med dens indbyggede modsætninger. Der er tale om en tid med nytænkning, opbrud og udfordringer
af sædvanen, hvilket Muusmann formår at indfange. Forfatterens fremstilling kan minde om den måde, hvorpå Johan Skjoldborg
i sin bog Martin Luther lader historiske figurer materialisere sig i romanform, med klar adresse til Danmark og
den danske historie. Et vigtigt stykke danmarkshistorie er hermed formidlet på en anderledes forfriskende facon.
|
|
|
|
