|
|
Anmeldelse:
INDKREDSNINGEN af OVERKLASSENS mere eller mindre stille liv og reelle indflydelse
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 2. december 2016.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
SØREN JAKOBSEN:
"Overklassemagt - På strejftog i de
øverste danske magtcirkler".
Fagbog, Tiderne Skifter (250 sider).
Udgivet 7. november 2016.
Pris: kr. 299,95
KAN KØBES HER.
DANSK/LITTERATUR:
Uanset om du har fået dig et nyt kontaktfrit dankort, står du i kontant forbindelse med den danske overklasse. Du ved det måske ikke,
men det er ikke til at undgå.
I alle facetter af dagligdagens økonomiske liv har overklassen en finger med i spillet:
landets godser, supermarkeder, bilimportører, tøjmærker, økologisk såvel som
ikke-økologisk landbrug osv.
Som flere af medlemmerne af den danske overklasse siger, er tavshedens lov deres vigtigste leveregel. De stiller ikke op til interview.
Alligevel er det lykkedes for journalist, dokumentarforfatter og Cavlingprismodtager, Søren Jakobsen, at komme ind bag de tætte parader,
bl.a. via aktindsigt, tilgængelige koncernregnskaber og data om indflydelsesrige familier og enkeltpersoner.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen.
EN PERSONLIG beretning om magt og indflydelse
Forfatterens baggrund for bogen er, som han selv anfører:
"(...) betydelig interesse for en kortlægning af overklassens magt".
Han har tidligere udgivet to-tre bøger om denne øverste del af samfundetslagene.
Han har arbejdet delvist videnskabeligt med emnet, og fremstillingen er holdt i en nøgtern og redegørende tone,
selv om der, heldigvis, ind imellem forekommer et par små finter, herunder et par velgørende hib til politikerne:
Selv om det vil være en overdrivelse at sige, at landbrugets overklasse dirigerer Bæredygtigt Landbrug, har godsejerkulturen været med til at præge foreningen fra start; man er ikke indstillet på at komme krybende til den regering, man gerne vil have i tale. Det bliver heller ikke nødvendigt i forhold til manden, der afløste Eva Kjer hansen. Allerede før udnævnelsen skrev Esben Lunde Larsen på Facebook:
'Det er fantastisk, at vi for første gang i årtier har fået taget et opgør med det miljøtyranni,
som dansk landbrug har været underlagt af den politiske og miljøorganisatoriske venstrefløj'.
Entitlement - de bedstes naturlige ret
En af de mindre flatterende sider ved samfundstoppens magt er den selvfølgelighed, hvormed man kan agere, ofte
uden at det får særlige konsekvenser for vedkommende. Et særligt eksempel er den "selvbetjening", som bl.a. kommer til udtryk,
når man i strid med lovgivningen anlægger en flyveplads på sin private ø, bygger et sommerhus ud over fredningsbestemmelsernes
begrænsninger eller pløjer fortidsminder i sænk. Det sidste gik dog ikke helt, som misdæderen havde tænkt sig. Greven måtte selv
bekoste en retablering!
Bent Fabrick
Bent Fabricius Bjerre bliver anvendt som en god illustration af, at selv om man af og til sidder til bords med adel og overklasse,
fører dette ikke automatisk til, at man selv bliver hævet op i de øvre sfærer. Han har godt nok tilpas med millioner på kontoen,
men har ikke fået de særlige udmærkelser fra bl.a. ordenskapitlet, som berettiger til at få adgang til overklassen.
Bent Fabricius har da også selv et meget afslappet forhold til al denne hurlumhej:
"Er jeg overklasse? Det synes jeg ikke. Faktisk stod jeg og bladrede i en ny bog om overklsssen i Danmark forleden.
Og jeg kunne ikke finde mig selv".
De rigtige jagtmarker
Golf kan være et adelsmærke i disse moderne tider, men en god, gammeldags jagt er nu engang stedet,
hvor man måler sin 'adelige temperatur'.
Kommer man ind i disse kredse, kan ma både regne sig selv for overklasse, eller i det mindste sværvægter i den økonomiske overklasse.
Det gælder f.eks. for Poul Due Jensen II, der er rykket ind i toppen af Grundfos og alene dermed repræsenterer noget af
feudalisnen i gamle erhvervsvirksomheder, idet magten helst skal gå i arv. Hans egentlige blåstempling skete imidlertid som følger:
Poul Due Jensen II er nu godtaget som fuldgyldigt medlem af den øverste del af overklassen.
Det kom bl.a. til udtryk ved, at kronprins Frederik i november 2015 for første gang inviterede ham på såkaldt kongejagt i Gludsted Plantage
sammen med kongehusets tætte forbindelser såsom kammerherre, hofjægermester, lensgreve Bendt Tido Wedell, hofjægermester, godsejer Peter Busck,
Peter Gemælke, betroet bestyrelsesmedlem i Kirkbi-konernen (Lego; anm.), og Bestseller-direktør Finn Poulsen, der er mangeårig sparringspartner
i milliardærfamilien Holch Povlsen.
* * *
* * *
* * *
* * *
* * *
* * *
Fars og mors vilje
Søren Jakobsen giver gode eksempler på, hvordan familierne ofte med hård hånd sikrer arvefølgen, så firmaet
og dets værdier videreføres og sikres bedst muligt. Eksempler herpå er Lego-koncernen, Augustinus, Obel, Færch, Salling,
Danfoss, Grundfos, Blue Water samt i vidt omfang Mærsk. I alle disse tilfælde har man omhyggeligt sørget for, med rettidig omhu,
at virksomheden går forud for enkeltpersoners tarv , at virksomhedens udvikling er sat over stifterfamiliens økonomi og særintesresser.
Alt sammen organiseret i forskellige former for fondskonstruktioner, hvilket også har skattemæssige fordele samt er af indlysende vigtighed
ved arveskifte. Det betyder dog ikke, at arvinger og andre familiemedlemmer nødvendigvis må suge på lappen. Stabilitet og fremsyn er vigtige
faktorer for at selv milliardforetagender kan klare sig i konkurrensen. Thi som forfatteren citerer Cora Sandel: "Penge er ikke alt.
Men de er nøglen til resten".
En mangfoldig skare
Aristokrati, overklasse og økonomisk overklasse arbejder inden for mange felter, lige fra landbrug og fiskeri, skibsredervirksomhed
og maling til samme, via betonproduktion, smykkefremstilling og tøjindustri til teknologiprodukter og IT-løsninger samt egentlige
IT-virksomheder.
Et særligt eksempel i nyere tid er Hempel-fondens 100-års jubilæum, der fejredes i Operahuset i juli
2015 med deltagelse af kronprinsparret. Oven i købet fik festligheden særlig omtale på hoffets hjemmeside,
hvor det bemærkedes, at "Hempel Fonden yder støtte til kulturelle, sociale, humanitære,
videnskabelige og kunstneriske formål, med særlig fokus på blandt andet uddannelse af børn i nød".
En kommentar til dette bringer forfatteren dejlig tørt, idet han forholder sig til,
om kongehuset er i fare for at miste sin særstatus og blive en del af erhvervslivet eller jetset-livet:
Men helt ærligt: Det er vist allerede sket og bliver kun udbygget med kronprinsens sæde i Den Olympiske Komité for ikke at tale om
milliardærerne i vennekredsen.
Legitimeringens kunst
Jakobsen slutter sin gennemgang med kulturen og fondene, for dansk kulturliv ville se meget anderledes ud uden de private midler.
En del fonde donerer hundreder af millioner årligt til mange forskellige formål, og en del af dem ser over i købest ud til at være
decideret dedikerede i denne forbindelse. Også i toppen kan man finde en flig af altruismen.
Men advarende toner kommer også frem i bogen, her om Lego:
Det er snart 10 år siden, at lego i sin koncernberetning fastslog, at koncrnens ejerfamilie i væsentlig grad skal være involveret
i arbejdet med velgørenhed. Det er stadig ikke klart, at de er det. Hverken i kraft af bevillinger eller ved personlig indsats (...)
I forhold til sine muligheder er
Lego-familien simpelthen påholdende, når det gælder andet end private anliggender.
Balanceret fremstilling
Jakobsen holder sig sobert til emnet, han fristes (næsten) ikke til at sigte under bæltestedet -
kun Lille-Lars fra Græsted får et par gange et ordent hib om underbukser, hotelophold og det, der muligvis er meget værre:
"Regeringschefen skal altid være hævet over mistanke -
enhver mistanke i enhver sammenhæng - men på it-området gør det særlige forhold
sig gældende, at statsadministrationen har stået for mange mislykkede og dyre projekter".
|
|
|
|
