|
|
Anmeldelse:
Liljen på marken - og fuglen under himlen
Anne Beck Nielsen,
mag.art. & cand.mag.
i litteraturvidenskab, dansk og engelsk.
Publiceret 8. juli 2023.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Jens Christian Grøndahl: Fra i nat sover jeg på taget
- Forlaget GYLDENDAL
- Udkommet i 2022
LITTERATUR/DANSK:
Jens Christian Grøndahls seneste roman Fra i nat sover jeg på taget er en vellykket skildring af en moderne mands eksistentielle kriser. Som ung i romanens I del omkring 1980 er jeg fortælleren filosofistuderende og venstreorienteret og hamrende usikker på sig selv. Beskrivelsen af jeg fortælleren som på én gang belæst, vidende og følelsesmæssig afmægtig er nuanceret og indfølende.
Mødet med den store kærlighed ender (selvfølgelig) ulykkeligt. I II del, som foregår i sidste halvdel af 10’erne, er jeg fortælleren stadig usikker på sig selv, og da han rammes af skilsmisse og sygdom, når han et nulpunkt. En moderne mands selvforståelse med afmagt og nedture beskrives intenst og læseværdigt, og den smukke og lykkelige slutning virker forløsende.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder novellerne her.
Op- og nedture
Jeg fortælleren møder sin store kærlighed omkring 1980 og bliver nærmest besat af hende. Besættelsen er ikke gengældt, og begge gifter sig senere med andre. Jeg fortælleren og hans kone Eva får en datter, og begge har gode vellønnede jobs. Men fortælleren mestrer ikke følelser og nærhed, og hans kone forlader ham. Samtidig bliver han ramt af alvorlig sygdom, og hans selvværd er lig nul. Men så møder han sin ungdoms store kærlighed, Anna, igen. Hun accepterer ham, som han er, syg og usikker, og de finder sammen i et nu ligeværdigt forhold.
Ideernes verden
Den unge fortæller i I del er optaget af store ideer og tanker. Han læser filosofi og er venstreorienteret. Hans bedste ven er Hans-Georg, der befinder sig på den yderste militante venstrefløj og ender med at komme i fængsel, fordi han har medvirket i bankrøverier og andre kriminelle handlinger, der havde til formål at finansiere den palæstinensiske befrielseskamp. Hans-Georg er en tragikomisk person, han er ubehagelig, selvisk og verdensfjern, men fortælleren ser umådeligt op til ham. Hans-Georg kæmper for at omstyrte den globale imperialisme, men har intet virkeligt kendskab til de mennesker, han kæmper for. Som repræsentant for et tidstypisk miljø er beskrivelsen af Hans-Georg vellykket.
Krop og kærlighed
Som modvægt til det åndelige fællesskab med Hans-Georg møder fortælleren Anna. Anna er bohemeagtig og har boet i Boston med sin far, som er professor i fysik. Anna lever i nuet, hun interesserer sig for kunst og er en stor romanlæser. Desuden er hun inspireret af Kierkegaard. Anna har også et forhold til en kendt maler, hvilket gør fortælleren syg af jalousi. Anna bliver fortællerens adgang til krop og følelser, men ingen af delene kan han håndtere. Anna rejser væk og efterlader fortælleren ulykkelig og splittet mellem følelser og intellekt.
Anna fik mig til at se mig selv udefra, og fra da af var jeg ikke længere den samme (p 32).
Ægteskab og skilsmisse
I II del gifter fortælleren sig med Eva, og snart får de datteren Sofie. De får begge gode stillinger, fortælleren bliver kreativ direktør i et marketingbureau, og Eva bliver souschef i et HR-firma. Men de glider fra hinanden og bliver skilt i slutningen af 10’erne efter 26 års ægteskab. Eva føler sig alene, hun føler hun har hele ansvaret for familien og oplever fortælleren som fjern, indadvendt, initiativforladt og uopmærksom. Fortælleren påtager sig ansvaret for ægteskabets opløsning og rammes samtidig af alvorlig sygdom, som han ikke vil navngive, men som uden tvivl er Parkinsons. Fortællerens gode ven Alex forsøger at indgyde lidt selvværd i fortælleren og bebrejde Eva, at hun forlader en syg mand. Men der er intet at gøre, fortælleren er ved at drukne i selvhad og selvforagt:
Det var ikke noget, jeg kunne bebrejde Eva for, jeg vidste det, men jeg var kommet ud af seksogtyve års samliv med et selvværd som en lirekassemand (p 79).
Hans datter Sofie kommer på besøg og fortæller, at hun er gravid og ikke vil kende barnets køn, fordi barnet ikke skal begrænses af sit køn. Fortælleren kan slet ikke møde Sofie følelsesmæssigt, men afbryder hende og holder et langt teoretisk foredrag om køn og seksualitet. Sofie bliver fortvivlet og går sin vej. Senere bebrejder Eva fortælleren hans opførsel og kommer med gode råd til, hvordan han kan forbedre sit forhold til Sofie. Fortælleren foragter sig selv endnu mere.
Moden kærlighed
Anna og fortælleren støder tilfældigt ind i hinanden i Fælledparken og genoptager kontakten, der efterhånden udvikler sig til et smukt kærlighedsforhold. Anna er nyskilt og lige flyttet hjem fra Bruxelles hvor hun har haft en højtstående stilling som embedsmand. Hun tog en uddannelse i økonomi. Som fortælleren er hun holdt op med at arbejde. Hun har været gift med den populære tv-vært Jan, som er blevet fyret efter en tidligere praktikants anklager om voldtægt. Han viser sig at være skyldig.
MeToo#
Voldtægten ødelægger Jans og Annas ægteskab, som ellers har været lykkeligt. Jans deroute fører til et selvmordsforsøg og er en troværdig beskrivelse af nogle af følgerne af MeToo bevægelsen. Jan har været fortællerens modsætning, populær og fuld af selvtillid. Voldtægten ramte ikke ham, praktikanten blev fyret, og da hun efterfølgende viste sig at være blevet gravid, ville Jan ikke have noget med hende at gøre. Da det hele afsløres i medierne, får praktikanten oprejsning, og Jan mister alt. Anna føler, at hun har levet på en løgn i sit ægteskab og rammes dybt.
Liljen på marken og fuglen under himlen
Hele livet har Anna forstået at være glad og nærværende, og hun har fortløbende ændret på sit liv for at kunne leve sådan. Derfor lader hun sig skille fra Jan. Efterhånden smittes fortælleren af Annas evne til nærvær og til at glædes over de små ting og over at være til. Anna er ligeglad med diagnosen, og hun tager fortælleren, som han er. Han lærer at glædes over at vågne op ved siden af hende. Anna er stadig optaget af Kierkegaard, af at leve som Liljen paa Marken og Fuglen under Himlen, p 232, og på de allersidste sider forstår fortælleren, at det var nærværet og pligten til at leve og være glad, Anna forsøgte at vise ham, da hun for mange år siden viste ham Kierkegaards grav på Assistens Kirkegård.
Ris og ros
På romanens sidste sider forstår man, at romanen er fortællerens fortælling om sit eget liv. Han har altid haft en drøm om at skrive. Det fortællermæssige greb fungerer godt det meste at tiden, og romanen byder på fine tidstypiske karakterer og præcise beskrivelser af middelklasseliv i Danmark anno 1980 og i slutningen af 10’erne. Romanens styrke er dens (middelklasse)realisme, men samtidig kunne man ønske, at den ind i mellem løftede sig op over sin genre og eksperimenterede lidt rent fortællermæssigt og sprogligt. Desuden synes jeg, det virker koket, når fortælleren understreger, at han ikke giver personerne deres rigtige navn, og når han ikke vil navngive sin sygdom. Det er trods alt fiktion. Men ingen tvivl om, at Grøndahl er en dreven og professionel forfatter, det er ikke uden grund, at hans romaner udkommer i mere end 35 lande, og han skal have stor ros for sine tidsbilleder.
|
|
|
|
