HoME || TIDLIGERE ARTIKLER || SUPPoRT || ABoUT

       Litteratur || Engelsk || Fransk/italiensk || Lingvistik || INTERVIEW
       Psykologi || Historie/samf/arkitektur || Film/teater/musik/udstillinger



Anmeldelse: Hvad er et menneske?


Anne Beck Nielsen,
mag.art. & cand.mag.
i litteraturvidenskab, dansk og engelsk.

Publiceret 6. april 2023.


© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.


  • Solvej Balle: Om udregning af rumfang IV
  • Forlaget Pelagraf, 175 sider
  • Udkommet 18. november 2022


LITTERATUR/DANSK: Solvej Balle er nu nået til fjerde bind, Om udregning af rumfang IV, i sin særdeles bemærkelsesværdige septologi. Just inden IV’eren udkom, fik Balle fuldt fortjent Nordisk Råds Litteraturpris for de tre første bind af serien. I IV’eren bor hovedpersonen, antikvarboghandleren Tara Selter fra Nordfrankrig, nu i et stort hus i Bremen i Tyskland med andre mennesker, der er strandet i 18. november. Tara bærer vidnesbyrd om, hvordan de får livet til at fungere, deres hverdag og tankerne de gør sig, om hvad der er sket. Overbevisende og ubesværet bevæger Taras beretning sig mellem en detaljeret hverdagsrealisme og filosofiske tanker om, hvad der gør et menneske til et menneske. Er man stadig et menneske, når den kendte verden er forsvundet, fremtiden er tvivlsom, og man er nødt til at gentænke sin verden helt forfra? Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder her Solvej Balles fjerde bind i septologien.


En munter forsamling i en beholder af tid

Flere og flere 18. november mennesker finder hinanden i hele Europa, og huset i Bremen bliver et samlings- og mødested. De indser, at de alle er ret ens: De tilhører den vestlige middelklasse, de fleste har ikke fået børn. De fleste savner dem og det, de har mistet, men nogle finder også den store kærlighed og ser det nye liv som en ny chance. På mange måder lever de i en slags utopi, og de omfatter hinanden med ømhed og nænsomhed.

De kan diskutere voldsomt og være meget uenige, men de bliver aldrig uvenner. En af de største udfordringer er, at de bruger deres verden op. Det, de køber i forretninger, kan ikke erstattes, derfor prøver de at være så selvforsynende som muligt. Men de har svært ved at få noget til gro. Det lykkes dog efterhånden at få kartofler til at spire og at få nogle citrustræer til at blomstre og bære frugt. Nogle af romanens smukkeste passager beskriver glæden over det, der gror og spreder dufte:
(...) der dufter af citrustræer med udsprungne blomster. Det er ikke kun blomsterne, der springer ud én efter én, det er også de små frugter, der vokser frem, ganske langsomt, og en af de lidt større citroner er begyndt at blive gul, p 142.

En stagneret verden

Menneskene i den 18. november bliver ældre. Men for alle andre mennesker er tiden gået helt i stå; de bliver ikke ældre, de vågner hver dag til den samme dag, de ved det bare ikke. Børn bliver født igen og igen, ulykker sker igen og igen. Verden er totalt set stagneret. 18. november menneskene kan ikke føde levedygtige børn. Det er skræmmende perspektiver, når 18. november menneskene engang dør, vil verden gå helt i stå, hvis der altså ikke sker noget. Der sker så (heldigvis) noget helt uventet i slutningen af IV’eren, men hvad skal ikke røbes her.


Hvis dette er et menneske

Jeg har flere gange tænkt på Primo Levis smukke bog Hvis dette er et menneske, mens jeg læser IV’eren. Primo Levis bog beskriver, hvordan man kunne overleve i en kz-lejr under 2. verdenskrig. Både Balle og Levi beskriver kampen for overlevelse, når man føler sig fuldstændig nøgen, har mistet sit eksistensgrundlag og alt det kendte, og fremtiden måske ikke findes. Begge bøger peger på, at man organiserer og strukturerer så godt som muligt sammen med sine ”medfanger”, man overlever på den struktur, man skaber. Man kan sige, at Balles verden er Primo Levis verden minus ondskaben. Både Levi og Balle beskriver det menneskelige som en sammenfiltring med andre mennesker, Tara spørger ofte sig selv:
Det er svært at vide, hvor noget slutter, og hvor noget begynder. Eller nogen. Hvor et menneske starter eller holder op. Hvor det næste begynder, p. 7.



Hvad er lykke?

Levi lykkes med at beskrive det rædselsfulde, give ord og form til det ubeskrivelige, så vi andre kan, om end ikke forstå, så glimtvis ane det ufattelige. Balle fabulerer på en ny måde over de mange trusler i vores nutid, vores overforbrug, vores ødelæggelse af naturen og miljøet, vores egoisme, vores atomvåben, som måske ender med at ødelægge verden. Balle skaber en ny fiktiv verden med ordentlige mennesker, der bekymrer sig om hinanden og miljøet, de har bare ingen fremtid. Kan verden reddes, eller er septologien en dommedagsfortælling. Det får vi naturligvis først svar på i VII’eren. Indtil da må vi gætte og vente.

Tara kan godt føle sig lykkelig i sit nye liv, hun kan bruge sin sans for detaljer i beskrivelserne af hverdagen, og hun har fundet nye mennesker, som hun holder meget af. På mange måder lever hun stadig et lykkeligt liv. Men hvor lykkelig kan man være uden dem, man elskede?
Kan man være lykkelig i et hus med sine venner? Det kan man godt. Selvfølgelig kan man det, p 136.



Erindringen om en fremtid

Den tyske forfatter Christa Wolf skrev efter 2. verdenskrig i DDR om at holde erindringen om en fremtid vågen. For hende betød livet i DDR stagnation og goldhed. Men hendes beskrivelser af den enkle hverdag, hun blev tvunget til at leve, og samhørigheden med andre er uovertrufne. Som hun dog kunne beskrive tilberedningen af en fisk, og jeg kan ikke engang lide fisk... For hende var det kunsten og hverdagen, der udgjorde erindringen om en fremtid.


En sorgmunter realisme

Solvej Balles septologi kan læses på mange niveauer, og de spørgsmål, den rejser, er tydeligvis inspireret af europæisk filosofi og litteraturhistorie. At bære vidnesbyrd, som Tara gør, er ikke en ny form, at tælle dage og fokusere på hverdagen gjorde allerede Daniel Defoes Robinson Crusoe, da han var strandet på sin øde ø. Robinson Crusoe udkom i 1719 og kaldes ofte den første realistiske roman, der beskriver hverdagens arbejde i en målbar tid.

Robinson Crusoe tæller dagene ligesom Tara. Med romanen som form og krønikeskriveren som fortæller bruger Balle en velkendt form til at skrive noget helt nyt, men Udregning af rumfang er stadig en meget mystisk titel. Vores 18. november mennesker er fanget i en beholder af tid, men vil de overleve ved at beregne rumfanget af tidsbeholderen? Jeg er nok ikke den eneste, der næsten ikke kan vente til V’eren udkommer, men det gør den jo nok først 18. november 2023!