|
|
Anmeldelse:
Turistagtige fædre og sennepsstærk smerte
Anne Beck Nielsen,
mag.art. & cand.mag.
i litteraturvidenskab, dansk og engelsk.
Publiceret 10. februar 2023.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Pernille Abd-El Dayem: Omsorgsdage
- Gyldendal, 185 sider
- Udkommet i 2022
LITTERATUR/DANSK:
I Pernille Abd-El Dayems intense og uhyre fascinerende novellesamling Omsorgsdage brydes nye og anderledes beskrivelser
af køn, identitet, moderskab og faderskab med mere gængse opfattelser. De seks noveller er indbyrdes forbundne og tilpas lange,
ca. 25 sider, til, at man overbevisende får personerne ind under huden. Personerne sanser, tænker og føler i et smukt og overraskende billedsprog,
der sammenstiller begreber på nye og helt uvante måder, som for eksempel sennepsstærk smerte og bløde formiddage.
Helt bestemt er novellesamlingen
Omsorgsdage et lille mesterværk,
der beskriver nutidsmennesker på uvante og ukendte måder. Ensomheden er fælles for dem alle.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder novellerne her.
Forbundethed
Jacky er hovedperson i to noveller. Hun drager modvilligt omsorg for Hundene i Aix, og i Hege er hun blevet mor til Hege, som hun har sammen med Dan fra Lasagne og drømmekage.
Cecil bor til leje hos Jacky og er barnebarn til K fra Krokus (De sidste ellipser om K). Cecils far Eric er far til babyen i Michelle føder. Cecil binder personerne sammen, og novellen om hende er samlingens længste og vægtigste rent tematisk. Cecil tænker og beskriver køn og identitet på nye måder, der på én gang er frydefulde og smertefulde.
K’s lille grønlige
Cecil kritiserer i Krokus (De sidste ellipser om K) sin mormor for udelukkende at definere kvindelighed som moderskab. Cecil mener, at man selv kan bestemme, hvordan man vil være kvinde. Synsvinklen i novellen er K’s, og vi følger K’s indre monolog, der udtrykker alt det, hun gerne ville sige til Cecil.
Det virkede som en utrolig rar omverden Cecil fik talt frem, p 39.
K har følt sig fanget i sit moderskab, hun elsker sine 3 børn, men hun har kedet sig meget og haft meget vrede over at have al ansvaret for børnene; kærligheden og vreden har været i indre krig. Hun har længtes efter spontanitet og vildskab, som hun kun har kunnet udtrykke, når hun syede skæve sømme i børnenes tøj. Hun har hadet at stryge manden B’s tøj og er endt med at føle afsky for ham. K er døende, og det ved hun godt, men hun har stadig en ung pige inden i sig, der drømmer om at slå sig løs.
K har en hemmelighed, som hun aldrig har fortalt til nogen. Da hun var ung pige i huset i Canada, blev hun gravid. Hun var lykkelig og overbevist om, at hun kunne forsørge barnet alene. Men virkeligheden tvang hende til at bortadoptere ”den lille grønlige”. Savnet har præget K’s liv, og hun har følt den første babys træk blafre over sine andre børn, p 48.
K er rørende og usentimentalt beskrevet. Det er ikke så længe siden, at kvindelighed for de fleste var lig med moderskab.
Et moderne moderskab
Jacky elsker 2-årige Hege over alt på jorden. Hun tænker meget over, hvordan hun bedst kan være spontan og nærværende sammen med Hege og samtidig opdrage hende. Beskrivelserne af, hvordan Jacky prøver at deltage i Heges fortryllelse af hverdagen, er fyldt med ømhed og empati. Jacky har Hege sammen med Dan, der er homoseksuel, og som vil gøre det maskuline beboeligt og blødere, p 82. Hege bor hos Jacky det meste af tiden og er ind i mellem sammen med sin far. Jacky misunder Dan den turistagtige måde, han er far på, og ligesom K kan hun føle sig fanget i ansvaret for barnet.
Jacky har undervist kunststuderende, før hun fik Hege. Hun måtte sige sit job op under graviditeten, fordi hun oplevede, at hun blev en anden, der ikke kunne engagere de studerende. Nu går Hege i vuggestue, men Jacky føler stadig, de er ét kød; hun er overvældet over de kropslige og biologiske aspekter af moderskabet, der har forandret hendes identitet. I en søgende og famlende notesbog, der rummer bogens smukkeste passager, prøver hun at sætte ord på, hvordan det er at være Heges mor.
Hvad jeg godt kan lide er, når vi ser ting sammen (...)
Da hun løftede sin mælkekop havde lidt mælk lagt sig i en halvcirkel langs kanten af koppens bund.
– Der er måne, siger hun. Vi sætter koppen og løfter den igen. Der er månen. Vi betragter den sammen, p 123.
Et sørgeligt forældreskab
I novellen Michelle føder er synsvinklen hos Michelle og Eric, der glæder sig til få et barn.
Men de er erklæret uegnede som forældre og får frataget deres barn ved fødslen, fordi de ikke evner at være til stede.
Synsvinklen er suveræn i denne novelle, fordi Dayem evner at beskrive de kommende forældres glæde over at skulle have et barn, og samtidig beskrive, at omverdenen ser på dem som mangelfulde. Man kan ikke undgå at få dyb medfølelse med dem. Eric viser sig at være den far, som Cecil har beskrevet, at hun ikke vil have, ikke kan holde ud, og Cecils afvisning har sat dybe spor i Erics liv. Dayem tager egentlig ikke stilling til, om Michelle og Eric er uegnede som forældre, hendes ærinde er at vise, at de på deres egen måde elsker det kommende barn.
Nye tider
I Cecil beskriver Dayem nye måder at opleve køn og virkelighed på. Cecils verden er fremmed for mig, men det fremmede er tankevækkende og mesterligt beskrevet. Cecil bevæger sig alene gennem København:
Byens våger proppes med menneskeliv, et vakuum suger og strammer i Cecil. I dag glider hun gennem området som et langt sivende føøø, ikke sval, men skandinavisk råkold som rugbrødssmulder fyger hun afsted, p 132.
Cecil beundrer Jacky og den måde, hun synes, Jacky hviler i sin
kvindelighed på. Men hun er bange for at tage kontakt til Jacky. Cecil ved ikke helt, om hun identificerer
sig med det at være kvinde, men når frem til, at hun er glad for at være i sin krop. Hun er fascineret over
transkønnethed, men hun synes, der er noget fedtet over Dan og hans kæreste (Don). Cecil beskriver mennesker,
som hun oplever som kunstige, for fedtede. Den dag vi følger Cecil, bliver hun bidt i brystet af den 11-årige dreng, hun
giver engelskundervisning, og i en sauna føler hun sig set af en ung mand, hun er interesseret i. De to hændelser får hende til
at føle sig tåreformet som en aubergine, og giver hende en slags forløsning:
Hun føler sig renset, ikke som individ, men som en slags kød... Det kan ikke være som ”Cecil”, hun gør det, kan hun mærke, p 156.
Mænd og kvinder
I Dayems univers er mænd og kvinder lige ensomme, men kvinder er bedre til at give omsorg. Både Cecil og Jacky er faderløse, Jackys far forlod familien, da hun var 12. Det homoseksuelle par Dan og Don har svært ved at give hinanden omsorg, og selv om Dan prøver at skabe et blødt faderskab, er han stadig kun besøgende far. K’s mand B opleves af både K og Cecil som en irriterende myg, og Eric afvises som far af både Cecil og myndigheder. Kvindernes omsorg er dog forbundet med tvang. Jacky tvinges til at give hunden i Aix omsorg, og selv om Jacky nyder at være mor, føler hun sig fanget i sin krop. I ingen af novellerne beskrives forholdet mellem mand og kvinde som jævnbyrdigt. Cecil er glad for sin kvindekrop, men hun har det egentlig bedst alene. Dayems særlige billedsprog svøber nutidens sårbare mennesker i en sitrende og bevægende skønhed.
|
|
|
|
