|
|
Anmeldelse:
Barndom i lys og mørke
Anne Beck Nielsen,
mag.art. & cand.mag.
i litteraturvidenskab, dansk og engelsk.
Publiceret 12. marts 2022.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
- Josefine Klougart: "Alt dette kunne du få"
- Forlaget GLADIATOR, 323 sider
- Udkommet 2021
LITTERATUR/DANSK:
Anmeldelse:
Alt dette kunne du få af Josefine Klougart er en stor og betagende roman om erindring og skriveproces. Romanen
beskriver overmåde vellykket hovedpersonen Barbaras barndom indefra, hvor sanselige og betagende oplevelser af naturen, det nære og konkrete og altings
samhørighed flyder sammen med en oplevelse af moren som verdens omdrejningspunkt. Men det er også en beskrivelse af, hvordan den nødvendige løsrivelse fra moren
bliver disharmonisk og smertefuld, fordi moren fylder for meget og har svært ved at slippe sit barn. Josefine Klougart lader Barbara skriver sig ud af et for tæt
forhold til sin mor og giver os en smuk, voldsom og meget sanselig beskrivelse af skriveprocessen som identitetsdannende.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Anne Beck Nielsen, anmelder bogen her.
En lykkelig barndom?
Barbara vokser op på Mols i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne med sine forældre og sin lillesøster. Moren Sonja har visioner for døtrenes barndom og ønsker, at de skal vokse op helt tæt på naturen. Sonja har børnene med i alt, hvad hun laver, familien er så vidt muligt selvforsynende, og Sonjas evne til at fortrylle alting betyder, at der for pigerne er en flydende grænse mellem pligt og leg, og de får et indgående kendskab til naturen omkring dem og altings forbundethed. For barnet Barbara er Sonja altings centrum, den der binder alting sammen:
Sonja, der kaster det blik, der forbinder hele Barbaras verden, går ind og ud som nål, der rier verden sammen; et blik, der vel nærmest er det, man mener med kærlighed, p 266.
Faren Erik er selvstændig kiropraktor, og han slider så hårdt i det, at han allerede er nedslidt som 50-årig. Sonjas drøm var, at Erik og hun skulle være fælles om at være en selvforsynende familie. Men det er umuligt, for Erik skal tjene penge til det hele. Indtil Erik går på pension, længes Sonja efter Erik, længslen bliver til bitterhed og en uudtalt kritik af Erik, titlen Alt dette kunne du få, refererer til alt, hvad Sonja kunne give Erik, hvis ikke han var så fraværende. Bitterheden og kritikken får Erik til at trække sig, og Sonja og Erik kommer til at foragte hinanden (p. 46), men de bliver også ved med at elske hinanden.
Rå og hudløs
Barbara er et meget sensitivt barn, og hun mærker Sonjas uudtalte bitterhed, hendes længsel efter noget andet og hendes kritik af Erik. Hun mærker Sonjas skyggesider og kommer til at længes efter Sonja og bliver angst for at miste hende. Barbaras smukke oplevelser og sansninger af naturen og det konkrete blandes med fornemmelsen for de mislyde, der omgiver Sonja, og Sonjas person og følelser kommer til at fylde for meget. Barbara får svært ved at løsrive sig fra Sonja, svært ved at mærke sig selv, og hendes pubertet bliver rå og hudløs, hun bliver en oprører, hun udvikler en spiseforstyrrelse og lider af udpræget skam og selvhad. Der er et mørke i hende, hun kan ikke være alene (p. 213-14), og hendes kærester bliver en slags modererstatninger. Men hun finder også efterhånden en vej gennem smerten ved at skrive om sin barndom.
Gennembrud og sammenbrud
Da Barbara er i midten af 20’erne, bliver hun forfatter; at skrive bliver for hende en måde at bearbejde og acceptere barndommen på. Hun giver sine erindringer sprog og form, og hun oplever det selv som en kærlighedserklæring, fordi hun elsker, det hun kommer fra og skriver om. Men da Barbaras første roman udkommer, bryder Sonja sammen. Hun føler sig udstillet, Barbara beskriver alle de følelser og længsler, som Sonja har troet, hun skjulte, og knap var bevidst om. Sonja vil have at Barbara trækker bogen tilbage, det vil Barbara ikke, og i en periode udstødes hun af familien. Samtidig er Sonja også stolt af Barbara, og det er noget af det fascinerende ved Klougart, at hun overbevisende beskriver, hvordan modsatrettede følelser kan eksistere side om side i mennesker.
En spiralformet komposition
Romanen er opdelt i 5 dele, og på en måde er disse dele fortløbende fra del I’s beskrivelse af Barbaras barndom og (for) tætte forhold til moren til del V, der over et par år udgør fortællingens nutid. Her beskrives, hvordan Erik er ved at dø af en betændt hjerteklap, og Barbara er ved at dø af en spontan abort, at Barbara får en kæreste, en lille dreng og en bonusdatter.
Samtidig er det det samme, der beskrives i alle dele, men med tiltagende afklarethed. Erindringer om den ambivalente tæthed med Sonja, flettet sammen med de uendeligt smukke og sanselige naturbeskrivelser, løsrivelsen fra Sonja og erobringen af sproget. Barbara finder sig selv ved igen og igen at beskrive den samme udviklingsproces, flere steder kalder hun skriveprocessen at æde sig selv levende, eller hun skriver om behovet for at overskrive det barndomslandskab, Sonja skabte, med sit eget. På denne måde har Klougart skabt en fascinerende ikke-lineær komposition, der spejler, at romanens fokus på naturen, organisk liv og altings forbundethed.
Sansebombardement og intertekstualitet
Alt tager udgangspunkt i billeder, enten helt konkret i fotografier eller i erindringsbilleder. Billederne er sanselige og suggestive, man kan smage, lugte, høre, mærke, det er næsten som at være der selv som her, hvor det gælder beskrivelsen af korn:
Barbara lader blikket bevæge sig fra det ene korn til det andet, og samtidig kan hun i fingrene mærke, hvordan hvert aks føles, høre for sig, hvordan det lyder, når kornet er modent, og man står på marken og hører vinden løbe gennem det. Havrens lysere og mere fejende, men det er byggen, der er strygersektionen, en finere lettere lyd, når de lange hår rasler som silke, og der også er det matte silkeskin over marken, mat sølv, p 62.
At romanen langt overvejende er skrevet i nutid, forstærker oplevelsen af at være til stede. Romanen indeholder også dele af andre tekster, brudstykker fra romanen Barbara af Jørgen-Frantz Jacobsen, uddrag af Jacobsens biografi, tekster om bjergbestigning mm. Jeg synes, det bliver for meget med disse andre tekster, ikke fordi de er irrelevante i.f.t. romanens tematik, men fordi de afbryder den flydende, organiske billedstrøm, som ellers kendetegner romanen.
Livet, døden og skriften
Efter Barbara har skabt splittelse i familien, bringer Eriks sygdom al den kærlighed frem, der også er i familien. Barbara har næsten ikke haft plads i sit liv til Erik, fordi Sonja har fyldt det hele. Erik siger sit job op, og endelig behøver Sonja ikke at længes efter ham, han er der, og deres kærlighed får en slags revival. Parallelt er Barbara ved at dø af blodtab under en spontan abort, og det er tankevækkende, hvordan hun ikke oplever angst eller modstand, men en voldsom lyst til at overgive sig til søvnen (p. 301). Del V er en slags syntese, der accepterer, at liv og død, sorg og glæde er tæt forbundne og eksisterer side om side; Barbara aner allerede som barn:
(...) hvad der skal ske, at hele denne konstruktion er dømt til at styrte sammen, lyset og naturen og moderen og kærligheden og den ubærlige inderside, døden,
alt dette skal skifte plads hundrede gange, p. 266.
Det bliver gennem skriften,
Barbara lærer at acceptere, at konstruktionen er livet, og livet er skrøbeligt. Josefine Klougart har skrevet en lysende,
livsbekræftende og anbefalelsesværdig roman.
|
|
|
|
