Reportage: BOGFORUM i Bella Center 2016: Jørgen Refshauge møder Trisse Gejl, Pernille Juhl, Lotte og Søren Hammer, Henrik Jensen og Esben Kjær

Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.

Publiceret 14. november 2016.

© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

---

DANSK/LITTERATUR: Den store københavnske bogmesse afholdes 11. - 13. november i Bella Center i København. I år er et 25. gang, at Bogforum afholdes. Bogmarkedet sprudler som aldrig før Antallet af bogudgivelser i Danmark slår nye rekorder. Masser af små forlag har vist sig forbavsende levedygtige. Underskoven af danske udgivelser er frodig som aldrig før. Tidsskriftet Epsilons litteraturanmelder Jørgen Refshauge har græsset lidt blandt de utallige tilbud, som årets velbesøgte bogforum i det rummelige Bellacenter kan præsentere.


Trisse Gejl (billedet foroven): Ulvekvinten

Gribende og smukt fortalte forfatteren Trisse Gejl (Patriarken, 2007) om sit arbejde igennem tre år med at skrive sin nye roman Ulvekvinten, der skildrer, hvordan en kvindelig komponist og pianist bevæger sig stadig dybere ind i en skizoid tilstand. Vi følger hovedpersonen igennem iagttagelser hos hendes nærmeste, specielt den 9-årige søn.

Kvindens udvikling skildres nuanceret ved hjælp af de næsten seismografiske registreringer, som sønnen foretager hele tiden. Perspektivet komplementeres af en voksen iagttager, men det er drengens oplevelser, der formidler den største indsigt i, hvordan moderen/kvinden mister grebet om denne verdens fornuft og logik og går igennem til den anden side, hvor det ikke længere er muligt at nå hende. Vi følger hende hele vejen også på denne anden side, frem til den uundgåelige slutning.


* * *

Pernille Juhl: Frihed og ære



På New Pub scenen optrådte lørdag formiddag Pernille Juhl, der efter gråstenertrilogien om tiden fra 1914 til 1945 nu er aktuel med endnu en udgivelse på eget forlag. De foregående tre bøger havde det samme centrale persongalleri, fremstillet i historisk romanform.

Også den nye roman, Frihed og ære, er skrevet som historisk roman. Hvor de tre andre bøger havde et konkret, men ikke så tæt historisk dokumenteret forlæg, er der i den nye udgivelse tale om minutiøse kildegranskninger og research, der danner grundlaget for historien. Alligevel er der stadig tale om en roman, da tanker og følelser er tolket og formuleret af forfatteren på baggrunde af især skriftlige kilder, men også enkelte mundtlige.

Pernille Juhl skriver klart, medrivende og engageret i bogen om frihedskæmperen Christian Fries, der voksede op i det sydligste Sønderjylland og som fik en central rolle i forbindelse med opbgningen af den illegale Militære Efterretningstjeneste tilknyttet Studenternes Efterretningstjeneste.

Hendes figurer levendegøres igennem plottets udfoldelse og de situationer, de placeres i. Samtidig er denne roman bundet op på historiske begivenheder, der er sat i en præcis tidsramme med både måneder og årstider samt lokaliteter som bærende for de forskellige afsnit. Det er spændende fiktion og samtidig en form for aktualiseret historieskrivning med masser af relevante detaljer.

* * *
Lotte og Søren Hammer: Rosa

Søskendeparret Lotte og Søren Hammer har efter syv krimier afset tid til at skrive en spændingshistorie om et par gymnasieunge i krigens sidste år. Bogen er anmeldt andetsteds på Epsilons hjemmeside, men det skal her bemærkes, at de to søskende under interviewet på Bogforum understregede, at det var betydeligt mere krævende at skrive denne roman end de mange krimier, især fordi der forelå et stort, omfattende og ganske minutiøst forarbejde for at få tiden korrekt fremstillet, både m.h.t. hvordan man talte, og hvordan tingene fungerede, f.eks. hvor mange øre skulle der sættes på et almindeligt brev? Hvordan stavede man navneord i obduktionsrapporter i 1945?

De var undervejs i bogens tilblivelsesproces ikke altid enige om, hvordan tingene skulle gribes an, men de forskellige tilgange supplerede hinanden og var med til at skabe en levende fortælling, hvilket også denne anmelder kan tilslutte sig.


* * *

Henrik Jensen: Derfra vores verden går



Henrik Jensen er historiker. Han har skrevet et essay om fædrelandskærlighed, intet mindre. Der er i hans bog fokus på dannelse, kulturarv og manglen på samme. Han har villet se på, hvad det vil sige at være forankret som menneske.

Fædrelandskærlighed glider over i spørgsmålet om national identitet og om noget af det helt grundlæggende for det enfkelte menneskes tilværelse: Hvad betyder det, hvor vi kommer fra?

Henrik Jensen ser det som et problem, at nogle tager patent på begrebet. Han har med bogen villet undgå en højre/venstre yderposition i forbindelse med nationalitetsbegrebet.

Patriotisme er for Henrik det samme som at forsvare en kerne, "det bedste jeg har". Dette sætter han over for nationalismen, som 'punker' på begrebet og bliver til en religion, der skal udbredes til andre.

Nostalgi er også et element i denne forbindelse, men adspurgt af Sørine Godtfredsen fastholdt Henrik Jensen, at det at være nostalgisk ikke nødvendigvis indebærer, at man er diskvalificeret i forhold til sine synspunkter.

Når talen kommer til at beskæftige sig med globalister i forhold til nationalister tilslutter han sig den tanke, at eliten ofte har taget patent på det globale spor, hvorfor den jævne borger kan blive et let offer for populistiske bevægelser, som vinder tilslutning og popularitet i trods mod elitens position og fjernhed.

Henrik Jensen mener i øvrigt, at globalisterne er dårlige til at håndtere grundlæggende samfundsproblemer. Han fremhæver, at det kun er i nationalstaterne, at vi har udviklet noget, der tilnærmelsesvis ligner demokrati. Det er en skrøbelig størrelse, og den trues af globaliseringen. Dt er en god grund til, at vi skal besinde os på det globale og genfinde det natiolane og lokale i vores tilværelse og den måde, vi søger at realisere den på.

Sørine Godtfredsen rundede samtalen af med at konstatere, at hun alt overvejende deler Henrik Jensens synspunkter angående vigtigheden af at fastholde en national identitet og de hermed forbundne følelser og værdier.

* * *
Esben Kjær: Min usynlige søn

Cand. scient. pol., journalist og programredaktør Esben Kjær har skrevet en ærlig, åben, tankevækkende og til tider provokerende bog om blive forandret for altid igennem tabet af af de allernærmeste i familien: Det er historien om, hvorledes hans families liv forandredes totalt med tabet af den 7-årige søn Sebastian.

I interviewet fremhæver Esben Kjær, at hans sorg aldrig forsvinder, at han er forandret for altid og at hans tilværelse altid vil være præget af, at Sebastian er usynligt til stede i alt, hvad han foretager sig.

Han går i rette med psykologer og behandlingssystemet i det hele taget i et opgør med "alt det vrøvl om at inddele sorgen i faser". Han insisterer på retten til altid at sørge, men siger samtidig, at han på nogle måder er blevet stærkere, men at det ikke tilkommer andre at sige, at man bare skal se "at komme over sorgen", for det kommer man aldrig.

Han vil have lov til at 'dyrke' mindet om sin søn, og han søger gennem egne overvejelser samt interview med sorgforskere, præster, antropologer og andre at give læseren et dybere indblik i, hvordan man kan reagere og håndtere, når ens livsgrundlag rammes på den værst tænkelige måde.

Det er også et personligt udviklingsprojekt, siger han, men det er et projekt, man er ufrivillig deltager i. Det gælder derfor om, at man finder måder, hvorpå man kan bevare sin integritet, styrke hinanden i fællesskabet som familie til at finde en ny måde at være i verden på og derigennem komme videre med tilværelsen - ikke 'komme igennem' sorgen.

---