|
|
Anmeldelse:
Bobler, varm luft med lyd og de (a)sociale medier
Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.
Publiceret 5. juli 2016.
© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.
VINCENT F. HENDRICKS:
"Spræng boblen - Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden".
Udgivet 25. maj 2016 - GYLDENDAL.
Uindb., 192 sider, kr. 199,95.
KAN KØBES HER.
SAMF/HISTORIE:
Mange har igennem de senere år problematiseret de sociale medier. Nu er der med boblestudierne ved KU formuleret
videnskabeligt funderede belæg for disse bekymringer. Vincent F. Hendricks har med sin bog "Spræng boblen" givet syn for sagn og i slutordene forsynet læseren med en
række grønspættefif til, hvordan vi styrer uden om de værste faldgruber, når vi griber til tasterne og giver vores uforbeholdne mening til kende på de sociale medier.
Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder bogen.
RESILIENS I EN BOBLETID
De boblegæstfrie miljøer trives ikke kun i aktie-finansverdenen og på boligmarkedet. Der findes både mobbebobler, statusbobler, nyhedsbobler, politiske bobler og
mange flere, alt efter, hvor man agerer på nettet i virale fora.
Rammende siges det på side 19: "Til tider kan det være nok, at alle tror, at alle andre tror, at der er en fundamental værdi forbundet med aktivitet, hvad den så end måtte være,
hvis nogen overhovedet."
Forfatteren fremhæver selv ordene i kursiv ovenfor, og det bliver en ledetråd for hele fremstillingen i bogen, at vi nemt er til fals for den såkaldte "pluralistiske ignorance",
som beskrivelsen dækker.
Med dette udgangspunkt fører Hendricks os igennem ni kapitler, der alle godtgør - og i et vist omfang videnskabeligt underbygger -, hvordan vi nemt køres rundt i manegen,
når vi agerer på de sociale netværk.
Boblens natur
Vi kan alle være med til at skabe disse bobler gennem noget så uskyldigt som vores likes:
Strømmen af likes eller retweets, der kan være med til at polstre bestemte opslag, sider, billeder eller sager, så de før eller siden går viralt, kan være begyndelsen til en boble.
Det er markedsværdien af aktiver på de sociale medier, der på samme måde som i finansverdenen kan opskrives kunstigt, hvis der opstår en særlig interesse omkring et emne eller en sag.
Boblestudierne har alle det til fælles, at de bruger finansverdenens begreber til at formulere sig omkring fænomenerne:
Mere eller mindre uafhængigt af hvilken teori man henholder sig til for bobledannelse, tyder systematiske studier i økonomisk historie -
over de seneste 400-500 år
(Rodrigue 2013) og omkring 25 bobleepisoder (Kindleberger & Aliber 2005, Brunnermeier & Schnabel 2015) - på
at udviklingskurven for bobler følger et robust og ganske
genkendeligt mønster...
Med udvidelsen til de sociale medier og sociologien, den politiske videnskab m.v, kræves der der en videreudvikling af de videnskabelige metoder til at beskrive og bearbejde fænomenerne med.
Der er seks principper (STEPPS), som begrunder, hvorfor visse historier bliver virale, og centralt for dem alle er, at de er emotionelt farvede. I tråd hermed er frygt, vrede og
indignation følelser, der ansporer til handling.
At "fiske efter fjolser"
Nobelpristagere i økonomi Akerlof og Shiller har udgivet en bog Phishing for Phools, hvor de forklarer, hvordan vi bider på krogen og lader os narre ud fra psykologisk påvirkning,
informationsunderskud, informationsoverflod eller simpel misinformation. Og det er uanset, hvor meget vi bestræber os på at undgå det, for alle virksomheder benytter sig i et vist omfang
af at "fiske efter fjolset", da det giver en bedre forretning, en større omsætning.
Denne tankegang prøver Hendricks at overføre fra det økonomiske område til sociale medier og informationsteknologi. Det sker med en række eksempler fra forskellige felter, underbygget med
forhåndenværende videnskabelige undersøgelser, suppleret med egne studier på området i regi af bl.a. boblestudierne ved Københavns Universitet.
Statusbobler
Et af områderne er 'biebernomics' (Justin Bieber), hvor social kapital via såkaldte cyber-sociale bobler bliver værdifulde, fordi man kan få folk til at tro, at alle andre tror, at hvad
det nu end er, der tilbydes som et aktiv, er værdifuldt for andre, og dermed også for en selv. Det kaldes pluralistisk ignorance.
Fænomenet underbygges med historien om Justin Bieber og look-alike'n Benjamin Lasnier, hvor det lykkes for sidstnævnte at bliveberømt og økonomisk velpostret, uden at han har præsteret
noget som helst reelt.
Også andre eksempler beskrives og analyseres, og alle peger i retning af, at vi er særligt godtroende eller bare ureflekteret påvirkelige, når vi agerer på de sociale medier.
Redegørelsen munder ud i følgende advarsel: "Aggregering af social kapital på sociale medier kan meget vel ende med at være den værste bobleøkonomi, man kan tænke sig.
Der er ingen fundamental værdi af aktivitet bortset fra fremtoning...
* * * * * *
DE ASOCIALE MEDIER
Hendricks spørger ind til, om vi bliver mere sociale og får større kompetencer eller øget tværkulturel forståelse igennem anvendelse af sociale medier. Den nedslående konklusion lyder som følger:
"Nye socialpsykologiske og informatiosteoretiske studier tyder på, at på trods af at vil aldrig har været mere forbundne, end vi er nu via de sociale medier, har vi aldrig været mere ensomme og narcissistiske."
Han fortsætter med at redegøre for, hvorledes de sociale medier er effektive redskaber til mobning, shitstorme og emotionelle kampagner, hvor man kan samle mennesker om at være nederdrægtige over for hinanden.
At tro, tænke og mene
Bogen giver en væsentlig pointe i forhold til vores generelle 'føleri'. Vi er tilbøjelige til at skulle have en mening om alt det, der dukker op på nettet, hvorefter vi blander os i debatten, om ikke andet, så ved hjælp af likes . Her påpeger Hendricks med hjælp fra Platon, at sand mening kun kan opstå på basis af vores selvstændige tænkning. At mene er altså ikke bare at give udtryk for følelser, men kræver, at vi opvejer argumenter og tager stilling. Så tænk dig lige om en ekstra gang, før du liker.
Lemmingeeffekt og informationskaskader er nært forbundne, og de bygger altid på den ureflekterede reaktion, hvor vi måske ender med at mene noget, hvor vi ikke havde nogen mening, eller måske endda mene noget andet, end det vi dybest set mener, fordi vi lader os rive med.
Netikette
Bogens forfatter formulerer et godt Emma Gad Råd:
Tommelfingerreglen for onlinesamtaler er: Hvis du ikke ville sige sådan i det fysiske rum, så afhold dig fra at ytre det på nettet.
Dette råd illustreres rigtig fint i forhold til en del af de politiske bobler, hvor både pressen og politikerne er sammen om at vride tingene ud af proportion:
"Den gode sag og den gode historie, der skulle belyse og skabe basis for faktabaseret realpolitik, reduceres i det boblegæstfrie miljø til selve
følelsesaktiveringen. Resultatet er de politiske bobler og overophedede standpunkter."
Den politiske manege og cirkus
En særlig alvorlig tone kommer frem i delkonklusionen omkring de politiske emner i relation til cyberverdenen. Hendricks påpeger, at
den gamle joke om 'Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta' nu meget vel kan være alvor. Manglende evidens er ikke længere nødvendigvis grundlag for tilbageholdenhed
med egne uforbeholdne meninger og hævdelse af standpunkter. Ganske vist nævner Hendricks ikke Støjberg og Holst med flere,
men parallellen er tydelig nok.
Bogen påpeger, hvordan politikere kan bede embedsmænd om fremstillinger, som de efterfølgende kan fordreje derhen, at tingene passer i eget kram.
Dertil også hjælp fra diverse politiske tænketanke, konkurrerende ekspertudsang m.v. Hendricks nævner ikke Tynells mørkelygte, men igen er tanken nærliggende.
Journalistiske daghandlere
Journalisterne sammenlignes med de daghandlere på aktiemarkederne, der spekulerer i at skabe en stemning og
rektion, uanset den fundamentale værdi af det produkt, der forhandles. For så længe man kan få andre til at tro, at alle andre tror, at
det, der handles, er noget værd, så er det godt nok til at tjene penge - eller til skabe stemninger i mediesammenhænge.
Ofte sænker journalisterne overliggeren i forhold til evidens, hvilket igen skaber fare for at en historie kan ende som en nyhedsboble, uden reelt indhold endsige værdi.
Hendricks moraliserer i forhold til medier og politikere, og kommer med et råd, der muligvis kan være redningen for traditionelle medier i forhold til den digitale nyhedsstrøm:
Når de etablerede medier har tabt kampen om at komme først, har de til gengæld muligheden for at vinde den substantielle kamp (...)
Den etablerede presse er en vigtig
civilsamfundsaktør, der som primæropgave
har at bibringe borgerne korrekt information, der kan lede til kvalificeret beslutningsdygtighed...
Videnskabsbobler og grønspætterne
Bogen runder af med at påpege, hvordan også den egentlige videnskabelige verden kan lade sig føre ind i bobletilstande. Store forskningsbevillinger
til prestigeområder i forskningen kan føre til, at mange springer på vognen med deres forskningsprojekter, for derigennem at få andel i midlerne. Det kan føre til underlødig forskning,
tilfældige forskningsprojekter og spild af ressourcer.
Neurovidenskaberne skulle ifølge Hendricks være særligt 'hotte' i den sammenhæng i disse år.
Også socialpsykologien hjælper med til at forstå, hvad det er, der ofte går galt, når folk reagerer ureflekteret under indtryk af medier og sociale rum i det hele taget. Tilskuereffekt,
informationskaskader og det gode gamle 'bandwagon' er alle medvirkende til, at der forskes, købes, 'likes' og menes ganske ukontrolleret og i det uendelige.
Derfor grønspætterådene: Test dit argument; afprøv dit argument på andre; og tænk, før du liker.
Lige som hos Svend Brinkmann drejer det sig om noget så gammeldags som at stå fast og ikke stemme med fødderne, men slå rod.
Vincent Hendricks har forsynet os medieafhængige med en række gode redskaber til at blive mere kvalificerede brugere af de sociale medier, eller agere fornuftigt i en ufornuftig verden.
|
|
|
|
