Anmeldelse: SHAKESPEARE og CHRISTOPHER MARLOWE udsat for konspirationsteori - uhyre FIN og tankevækkende underholdning.

Af Jørgen Refshauge,
cand.mag. i engelsk og dansk.

Publiceret 4. marts 2016.

© Copyright: Uddrag må citeres med korrekt kildeangivelse.

Man-fre kl. 20, lør kl. 17. BUY HERE / KAN KØBES HER.

---

ENGELSK/TEATER: De to skuespillere og forfattere var begge født i 1564. Marlowe døde som 29-årig i 1593, ifølge den officielle forklaring. Meeen, det kunne jo være at... Ganske bemærkelsesværdigt er det at teater - historiens største dramatiker ikke har efterladt sig et eneste håndskrevet dokument, ligesom der ikke findes et eneste portræt, hvis autenticitet ikke kan bringes i tvivl. Hvem var denne William Shake-spear(e)/Shaxsper/ Shakspir osv, og hvordan kunne det være, at han, der aldrig satte sine ben i Italien, med så stor indsigt og lokalkendskab lod handlingen i en række af sine tidlige mesterværker udspille sig i netop dette land? Denne gåde tager Vivienne McKee drillende og kærligt fat på i sit muntre stykke. Tidsskriftet Epsilons anmelder, Jørgen Refshauge, anmelder premieren.


At skrive eller ikke at skrive

Stykket er delt i de traditionelle fem dele, og undervejs lader McKee de herrer Marlowe og Shakespeare mødes tilfældigt på et aflåst teater, hvor den ene har søgt tilflugt og den anden overnattet uden tilladelse. De indgår en pagt, og det er denne som bliver omdrejningspunktet for historien. Det er således Marlowe, der fodrer Shakespeare med en række kendte citater, enten direkte eller indirekte, igennem den oversættelse, som han i sin tid lavede af Ovids Metamorfoser.

Ved Shakespeares død i 1616 mødes en af kongens efter- retningsmænd med sin underordnede spion, der har deltaget i Shakespeares begravelse og nu sætter disse griller om relationen mellem Marlowe og Shakespeare i hovedet på både den overordnede embedsmand og på publikum.

* * *

* * *
Tragedie eller komedie?

Som det ofte er tilfældet hos Shakespeare, funderer man som tilskuer over, om det opførte stykke er tragisk eller komisk. Denne fine balance mellem livets ekstremer formår netop han at forløse gennem mange af sine meget alvorlige og samtidig grotesk muntre stykker. Vivienne McKee har gennemgående valgt den muntre tilgang i sin version, og med glimt i øjet og en del tongue in cheek får hun genoplivet en vigtig del af den britiske samfunds- og litteraturhistorie, så vi bliver engagerede i de konflikter, som brydningstiden mellem det middelalderlige katolske og det anglikanske samfund frembærer. Samtidig er det en tid, hvor renæssancens tankesæt slippes løs hos dramatikere og digtere, om end til stadighed under censurens kontrol og med risikoen for at ende i unåde, måske endda et hoved kortere, hvis det man skriver opfattes samfundstruende eller fornærmende mod regenten.

Musik og lyd er også litteratur

Musikken, lys og lydlige effekter i McKees kammerstykke med tre skuespillere er originalt tænkt og giver en enkel, men virkningsfuld underbyggelse af handlingen, så man fornemmer, hvordan poesien formelig summede i luften i denne grødetid, hvor England vågnede af sin dvaske dvaletilstand og blomstrede igennem en håndfuld eminente lyrikere og skuespilforfattere, hvoriblandt Marlowe og formodentlig især Shakespeare formelig definerede det moderne engelske sprog i kraft af deres kreative udladninger.

* * *

* * *
Peter Ackroyd i shakespearsk interpolation

Den eminente biograf Peter Ackroyd har bl.a. begået et digert værk om Shakespeare, som Vivienne McKee har haft glæde af i skabelsen af sit stykke. Mange fine detaljer har hun hentet frem herfra og sat ind i sin helt egen og originale fortælling, bl.a. nogle bemærkelsesværdige notater i Shakespeares testamente som f.eks. dette, at han gav sin second-best bed to my wife. Teaterstykket giver liv til den historiske Shakespeare, om hvem vi i virkeligheden ved så lidt, og vigtigst af alt er, at vi der- igennem får illustreret, hvordan datiden var fuld af kreativitet, ikke blot hos forfatterne, men også hos menigmand, der lod sig smitte og forføre af teaterets sødmefyldte ord og drømme- verden.

Eftertænksomhed og god underholdning

De tre dynamiske skuespillere på scenen hos Teateret Ved Sorte Hest formår at holde publikums opmærksomhed fanget og spinder efterhånden tilskuerne ind i nettet af formodninger og konspiratoriske ideer, som kongens spion udfolder over for sin overordnede embedsmand. Det er lige før, at vi kan fornemme lidt af den stemning af begejstring og indlevelse, der herskede på Elisabeths og James' tid, når næsten 3.000 tilskuere i The great O (Globe-teateret) stimlede sammen klokken 14-16 til hæsblæsende underholdning og blodige tableauer i komedier, historiske stykker og tragedier. At Shakespeare left an indelible mark er hævet over enhver tvivl, også når man har set dette originale stykke om den store poet.

---